2007 - Jagten på de grås guld

Farce 3 akter af Knue Erik Meyer Ibsen

Instruktør: Annette Goldschmidt

Ægteparret Elinor og Gregers Halmkvist bor endnu i deres gamle murermestervilla i et af byens pænere kvarterer. Endnu... for deres svigersøn - den grådige entreprenør, byrådsmedlem og socialudvalgsformand, Hans Didrik Kleinkopff (med 2 f'er) - vil sætte dem ud af huset og placere dem på byens plejehjem. Nabohuset har svigersønnen fået fingrene i, så nu mangler han kun Elinor og Gregers', før han kan jævne det hele med jorden og bygge et storcenter. Det kommer dog ikke til at gå så nemt!

Måske fordi den rollator-besværede Elinor og den halvsenile og nęsten heldøve Gregers har det udmærket i deres hjem. I hvertfald så længe hjemmehjælperen Inger Margrethe kommer. Det gør hun pludselig ikke mere. Kleinkopff skyer ingen midler og tager hjemmehjælpen fra svigerforældrene.

Elinor og Gregers har hørt sloganet "Find dem i Ekstra Bladet eller find dem i hvad som helst". Ved postens hjælp bliver journalisten Vivi Snagerup fra Ekstra Bladet sat på sagen.

Alt hvad, der kan gå galt - skal og vil gå galt! De barrikaderer sig, tager posten som gidsel, lejer børneværelset ud.

Kleinkopff og hans godmodige hjælpere gør sammen med den skrappe hjemmehjælper alt for at overtale Elinor og Gregers til at flytte på plejehjem, men ikke udsigten til lunken kaffe og blødt brød i en ny Føtex giver det ønskede resultat. Der bliver taget skrappere midler i brug - men hvilke, og vil det lykkes for Kelinkopff at få opført det nye Føtex?

Dette og meget mere vil der blive givet svar på i den vanvittige farce med skæve indfald, rappe replikker og en kærlig erindring om, at der skal mere end sløvende medicin og gas til for at få svigermor og svigerfar på plejehjem.


Aktørerne:

ELINOR HALMKVIST - pensionist med ben i næsen - Emmy Lønholm
GREGERS HALMKVIST - gift med Elinor og pensioneret fra DSB - Kaj Mortensen
BIRTHE - hjælpsom post - Mette Løvendahl
VIVI SNAGERUP - journalist fra Ekstra Bladet - Lykke Jensen
HANS DIDRIK KLEINKOPFF - svigersøn, entreprenør og socialudvalgsformand - Finn von Bülow
ILSE HILDEGAARD - skrap hjemmehjælper - Joan Møller
EJGIL - Kleinkopff's godmodige medhjælper - Michael Sørensen
FRK. SANNE - selvstændig næringsdrivende - Anne Olsen

Instruktør: Annette Goldschmidt
Suffløse: Yvonne Jørgensen (Yrs)
Frisurer: Jens Erik Jensen
Regissør scene, rekvisitter, lydeffekter: Per Møller
Kulisser og malearbejde: Mogens Olsen og Per Møller

Lys, lyd samt lydeffekter: Erik Nielsen og Mogens Olsen
Tæppe: Per Møller
Video clips fra stykket herunder:





Tilbage til GIF's forside