Sket siden sidst

Aktivitetsdag og loppemarked i Gørslev 

Lørdag den 17. august blev der afholdt aktivitetsdag og loppemarked på Stadion i Gørslev, en vellykket og velbesøgt dag, med masser af aktiviteter.

Sølvbæk spejderne fik lavet massevis af pandekager. Flere både børn og voksne fik også prøvet at spille petanque. Og flere fik også prøvet Ballroom fitness. Der var lagt op til noget af et lokal opgør i dagens promille-fodbold turnering (m/promille-briller), her blev der kæmpet med fantastisk gejst og intensitet, og der var mange tætte kampe, hvilket gav spænding til det sidste, og finalen blev afgjort ved straffesparks konkurrence, alle deltagere gav sig 100% og både deltagere og tilskuere følte sig godt underholdt.

Turneringen blev for de voksne vundet af humørbomberne og i børneturnering løb drengene fra FC VGN af med sejren. Stor tillykke til vinderne.

En dejlig dag, blev afsluttet med en super hyggelig fællesspisning. Tak til alle, der havde valgt at lægge vejen forbi denne dag.







Gymnastikopvisning i Gørslev Idrætsforening.

Lørdag den 30.marts afholdt Gørslev Idrætsforening den årlige gymnastikopvisning.

En velbesøgt og rigtig hyggelig eftermiddag, stor tak til alle, der lagde vejen forbi. Efter opvisningen blev der uddelt 5 års erindringsglas til Hanna Johansen og william krog, stort tillykke til dem begge. Igen i år var der mange, der valgte at blive til spisningen, og vi havde en super aften, tusind tak til alle gymnaster og instruktører, for et vellykkede arrangement.

Selvom vinter sæsonen er afsluttet, er der stadig mulighed for at røre sig, der er forårs hold for cirkeltræning mandag og/eller onsdag aften, Yoga hold start op igen den 29.april kl.19.15. og Idrætsmærket den 30.april. For flere oplysninger om tidspunkter, priser og tilmelding, samt foreningens øvrige aktiviteter, se foreningens hjemmeside www.goerslev-if.dk

Venlig hilsen

Helle Hansen, Gymnastikudvalget

Gørslev Idrætsforening

Se billedeserie fra opvisningen herunder











Vellykket Fastelavns fejring i Gørslev

Endnu en gang stor tilslutning til Gørslev forsamlingshus og Gørslev idrætsforenings fælles fastelavnsfest. Traditionen tro begyndte festlighederne med fastelavnsgudstjeneste i en fyldt Gørslev kirke, hvor Hanne Bohr fortalte alle de fremmødte udklædte børn (og voksne) om Johannes Døberen og hans arbejde. Derefter blev lille Mathilde døbt. Til selve dåbshandlingen blev vi alle inddraget i form af Guds lys (selvlysende pinde/glow sticks blev udleveret til alle). Helt sikkert en oplevelse for os alle.

Efter gudstjenesten fortsatte de udklædte børn og forældre til fastelavnsfesten i forsamlingshuset, hvor der blev slået katten af tønden og vi fik kåret kattekonger og kattedronninger i alle 3 aldersgrupper.

Efterfølgende blev der hygget og spist lækre fastelavnsboller. Gørslev forsamlingshus og Gørslev idrætsforenings takker alle for opbakningen og en hyggelig eftermiddag, vi glæder os til at gentage successen til næste år.


Aktivitetsdag på Gørslev Stadion, lørdag den 15. september

Se video herunder for diverse aktiviteter som dagen bød på.

Sankt Hans Aften, lørdag den 23. juni 2018

Lørdag den 23. juni 2018 kunne Gørslev Idrætsforening fejre den årlige Sank Hans Aften på Idrætspladsen. Som altid et hyggeligt arrangement med grillning af medbragt mad og samvær med en masse andre mennesker.

På grund af tørke for forbud mod afbrænding, blev arrangementet afholdt uden Sankt Hans bål. Men det var ikke noget problem, for da spillede man bare lidt rundbold i stedet for, noget som alle i alle aldre deltog i.



Selvom det i år ikke var muligt at sende heksen til Bloksbjerg, blev der leveret en flot båltale af Ken Kristensen (medlem af Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune for Venstre).


Oprykningskamp fra serie 2. til serie 1. - lørdag den 9. juni 2018 i Gørslev

Den største kamp i foreninngens 131 årige historie - fra serie 2 til serie 1 fodbold. Se højdepunkterne fra kampen herunder:


Fredagsbar i klubhuset - 8. juni 2018

Den 8. juni - dagen før kampen af alle - var der arrangeret fredagsbar i klubhuset. En hyggelig aften som altid, men denne gang arrangeret i forbindelse med Gørslev's serie 4. kamp mod Benløse IF. Desværre tabte Gørslev med 0-3, men det råder de nok bod på en anden gang.

Fredagsbar med kik til Serie 4. spillerne i banen

Omkring 20 personer havde fundet vej til arrangementet - alle hyggede sig i sommervarmen - og det gør de nok også næste gang der bliver lavet fredagsbar, med eller uden fodbold.

En tak til Helle og andre for at stable den slags "events" på benene!

© 2018 www.goerslev-if.dk