Aktiviteter

Gørslev Idrætsforening kan byde på en bred vifte af aktiviteter for alle i alle aldre herunder Badminton, hvor der hyggespilles i Skovbohallen i Bjæverskov. Bodybike foregår på skolen i Gørslev fra efterår og frem. Så er der mulighed for at få sved på panden i samvær med andre cykelmotionister inden døre uden at blive generet af vejr og vind. Bevæger vi os indenfor i klubhuset er der mulighed for at få sig et spil Dart. Darten spiller spiller både på turneringsplan i DDU regi og hyggedart. Dilettanten har vel ikke så meget med sport og idræt at gøre men har været en fast bestanddel af foreningen gennem de sidste næsten 40 år. Der øves i klubhus og på opsat scene i Gørslev Forsamlingshus hen til marts måned, hvor resultatet vises frem ved en generalprøve, en premiereaften med efterfølgende spisning og dans til levende musik, en ekstraforestilling og en forestilling for områdets pensionister, hvor der er gratis adgang og kaffe og lagkage/boller og gratis bustransport til og fra arrangementet. Fodbold er et stort aktiv i foreningen med en nylig oprykning fra serie 2 til serie 1. Herudover spilles der fodbold i serie 4 samt Veteran Fodbold. Fodbold afdelingen har tidligere haft deres egen webside - det forventes at denne bliver reetableret inden for kort tid - enten eksternt eller på disse sider med udvidelse. Gymnastikken byder på et væld af aktiviteter for alle i alle aldre og er populær med et stadig stigende antal medlemmer og aktiviteter. Gymnastikken afsluttes i det tidlige efterår med en gymnastikopvisning på skolen i Gørslev - men har også aktiviteter efter opvisningen, herunder Cirkeltræning. Gang i naturen er afløseren for stavgang. Man mødes på aftalt sted og går en dejlig tur i vores smukke natur, noget alle kan deltage i og være arrangør af. Petanquen har sit domicil ved klubhuset med halvtag ud mod banen. Der hyggespilles og deltages også i turneringer - om vinteren, hvor det er for koldt til at trille med kuglerne, spilles der kort.

Du bliver medlem af Gørslev Idrætsforening ved at tilmelde dig under respektive afdeling, hvor du også har mulighed for at betale kontingent. Ved indmeldelse accepterer du samtidig vores politik omkring persondata og vores vedtægter.

Ønsker du at indmelde dig/betale som passivt medlem, og dermed få stemmeret ved generalforsamlingen, kan det gøres herunder:

© 2018 www.goerslev-if.dk